Bemærk: Arrangementet er kun for skoler, der er en del af udviklingsprogrammet for afprøvning af fagplaner.
Velkommen til det virtuelle kick-off for jer, der er med i afprøvningen af folkeskolens nye fagplaner.
Arrangementet giver jer en introduktion til afprøvningsprogrammet, herunder formålet med afprøvningen, jeres rolle som deltagere – og hvordan I bedst kommer i gang lokalt. I får også præsenteret det materiale, der skal understøtte jeres arbejde i opstartsfasen.
Praktisk information
- Dato: 19. august, 27. august og 28. august
- Tid: 14.30–15.30
- Sted: Online
- Tilmelding: Tilmeld dig nederst på siden
Det kan I forvente til kick-off:
Introduktion til fagfornyelsen
v. Lise Tingleff Nielsen, forperson for Rådgivningsgruppen for folkeskolens fagplaner og Områdechef for Grundskole, EVA.
Skolernes rolle i afprøvningen
Hvad er tankerne bag skolernes rolle i afprøvningen? Hvad betyder jeres bidrag, og hvordan kan det gøre en forskel?
Præsentation af afprøvningsprogrammet
Vi gennemgår rammerne for afprøvningen i efteråret 2025 og foråret 2026, herunder hvad der forventes, og hvordan I som skole bliver understøttet undervejs.
Opvarmningsmateriale – indhold og formål
Vi præsenterer det opvarmningsmateriale, som skal understøtte jeres lokale opstart af afprøvningen. I får indblik i både form og indhold – og hvordan materialet kan bruges til at skabe fælles retning inden afprøvningen går i gang.
Spørgsmål og svar
Vi giver plads til jeres spørgsmål og samler op.