For fagplansskoler

Over 100 skoler er inviteret med ind i Fagfornyelsens maskinrum. Det er jer, vi kalder fagplansskoler. Som fagplansskoler er I med til at forme fremtidens fagplaner i folkeskolen.

Programmet strækker sig fra august 2025 til oktober 2026 og er bygget op omkring to afprøvningsrunder, virtuelle introduktionsarrangementer, spørgeskemaer og virtuelle workshops. I 2027 skal de nye undervisningsvejledninger desuden afprøves, og her inviteres de tilmeldte fagplanskoler til at deltage. Fra 2027 starter også et videns- og inspirationsspor, der består af forskellige aktiviteter der skal understøtte anvendelsen af fagplanerne.

Her på siden kan I løbende finde information og materialer, der understøtter jeres deltagelse.

Fagplansskolernes rolle i afprøvningen

Fagplansskolerne har hovedrollen i Udviklingsprogram for afprøvning af fagplaner. I afprøver udkast til nye fagplaner og bidrager med værdifulde erfaringer og feedback, som fagudvalgene kan tage med i deres videre arbejde.

Som fagplansskole er I centrale medudviklere af folkeskolens nye fagplaner, og I er med til at sikre, at de endelige fagplaner bliver forståelige, meningsfulde og anvendelige i skolernes praksis.

 

Sådan forløber afprøvningen

Anden runde af afprøvningen foregår fra august til oktober 2026 og består af flere aktiviteter. I denne runde skal lærerne gøre sig overvejelser om og afprøve udkast til fagplaner i deres planlægning og undervisning. Tilmeldte lærere skal læse de nye fagplansudkast og planlægge eller planlægge samt gennemføre et undervisningsforløb med udgangspunkt i fagplanerne. Herefter inviteres de til at give feedback til fagudvalgene i tre aktiviteter:

  • Spørgeskema til lærere om arbejdet med fagplansudkast i planlægning, undervisning og evaluering
  • Virtuelle fagworkshops, hvor lærere kan uddybe og dele deres erfaringer inden for deres fag
  • Casebesøg, hvor 10 udvalgte skoler arbejder i dybden med udkast til fagplaner og interviewes og observeres

I kan blive klædt på til denne runde af afprøvningen og de forskellige aktiviteter gennem genopfriskningsvideoer og et webinar længere nede på siden. I finder guide til afprøvningen på siden "Afprøv fagplanerne" her på fagplaner.dk. 

Webinar: Introduktion til praksisafprøvning af fagplansudkast

Se webinaret der blev afholdt d. 5. august 2026. På webinaret fortalte Epinion og STUK om denne runde af afprøvningen af fagplansudkast, for at klæde lærere på til selv at afprøve fagplanerne i praksis i uge 32-41.  

Webinaret varede én time og bestod af følgende dele: 

  1. Velkomst ved Epinion
  2. Kort introduktion til denne runde ved STUK
  3. Guide til praksisafprøvningen ved Epinion
  4. Q&A til praksisafprøvningen

Genopfriskning af fagfornyelsen

Hør Lise Tingleff Nielsen, forperson for Rådgivningsgruppen for folkeskolens fagplaner, genopfriske hvad fagfornyelsen er, og hvordan fagplanerne spiller ind  

Opsamling på 1. runde af afprøvningen

Hør Marie Press Wegeberg, Projektleder og Pædagogisk konsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, fortælle om den overstående 1. runde af afprøvningen, og dens betydning for arbejdet med fagplanerne

Introduktion til 2. runde af afprøvningen

Hør Nadia Wigh Tvermoes, programansvarlig for udviklingsprogrammet hos Epinion, introducere til formål med og aktiviteter i næste runde af afprøvningen af fagplaner

Det får I adgang til

Genopfriskningsvideoer på fagplaner.dk

Virtuelt introduktionswebinar på fagplaner.dk

Materialer som understøtter jeres arbejde med de lokale afprøvninger

Casebesøg for 10 udvalgte skoler, hvor vi går i dybden med fagplanerne i netop jeres skolehverdag

Videns- og inspirationsspor hvor I får mulighed for at arbejde videre med fagplanerne, og får inspiration til anvendelsen af fagplanerne fremover

Ressourcer

Som fagplansskole har I bekræftet, at I vil deltage i programmets forskellige afprøvningsaktiviteter. Tilmeldte lærere skal før de giver feedback læse de nye fagplansudkast og planlægge eller planlægge samt gennemføre undervisning med udgangspunkt i fagplanen. I kan forvente at skulle afsætte følgende tidsforbrug pr. deltagende lærer i skoleåret 2026/2027 foruden tid til afprøvningen af fagplanen:

  • 30 minutter til genopfriskningsvideoer på fagplaner.dk i juni 2026
  • En time til introduktions webinar i august 2026
  • 20-30 minutter pr. fag til spørgeskema til lærere og lærerteams om arbejdet med fagplansudkast i planlægning, undervisning og evaluering
  • 2 timer pr. fag til virtuelle fagworkshops, hvor lærere kan uddybe og dele deres erfaringer inden for deres fagområde

Herudover skal de 10 udvalgte caseskole afsætte 1-2 timer samlet til casebesøg, hvor vi arbejder i dybden med fagplanen i jeres skolekontekst og udvalgte medarbejdere samt skoleleder interviewes på skift.

Tak fordi I er med!

Som fagplansskole er I en vigtig del af det samlede udviklingsarbejde – og jeres input gør en forskel.